Retshjælpen Fyn
Vi yder gratis juridisk rådgivning
Hos Retshjælpen kan du få rådgivning og vejledning på juridiske spørgsmål. Det kan f.eks. være spørgsmål vedrørende: Lejeret, Socialret, Udlændingeret, Familie/arveret, Forbrugerret, Erstatningsret, Forsikringsret mv.
Du er velkommen til at komme forbi i vores åbningstider. Vi kan også fanges via telefon, og vil du i kontakt med os uden for åbningstiderne er du altid velkommen til at sende os en e-mail.
Er jeg retshjælpeberettiget?
Ikke alle er berettiget til at modtage gratis retshjælp. Du kan læse om de betingelser der er for at du kan modtage hjælp.
MUNDTLIG RÅDGIVNING: Enhver kan få mundtlig rådgivning vedrørende de spørgsmål som vi beskæftiger os med, dvs. undtaget erhvervsretlige spørgsmål.
SAGSBEHANDLING: Forudsætter at ens årlige indkomst er lavere end 371.000 kr. for enlige og 471.000 kr. for samlevende, tilsammen.
Disse beløb forhøjes med 64.000 kr. for hvert barn under 18 år, der bor hos eller i overvejende grad forsørges af den rådsøgende.
Kan I hjælpe mig med min retssag?
Som udgangspunkt ja. Dog har retshjælpen kun mulighed for at deltage i småsager, det vil sige at retssager der drejer sig om mere end 100.000kr kan vi ikke deltage i.
RETSHJÆLPEN BLEV ETABLERET I MAJ 2014
Retshjælpen er en forening med 18 juridiske medarbejdere, der frivilligt og ulønnet yder bistand til Retshjælpens klienter. Retshjælpen ledes af en bestyrelse og en daglig leder. Retshjælpens rådgivere er jurastuderende fra Syddansk Universitet.
Vi er et fællesskab af jurastuderende og jurister, der alle brænder for at give juridisk rådgivning. Vi har forskellige juridiske faginteresser og er forskellige steder i vores uddannelsesforløb, men fællesnævneren er at vi alle har en oprigtig passion for praktisk jura, hvilket skinner igennem i vores sagsbehandling.
Vores formål er at etablere og drive en retshjælpsordning, for at sikre borgerne mulighed for at få gratis hjælp med juridiske og retlige spørgsmål og herigennem at højne retssikkerheden på Fyn, fremme integrationen, samt sørge for at borgere kender til egne rettigheder og pligter.
Vi giver rådgivning i øjenhøjde.